Bent var sammen med Henning Have, Nordbæk Hereford, inviteret af den tyske Herefordforening til i fællesskab at dømme deres landsskue for Hereford, Bundesschau 2026, der i år blev afholdt søndag den 12. juli på nordtysklands største dyrskue i byen Tarmstedt, der ligger tæt ved Bremen. Dyrskuet i Tarmstedt, der i år blev afholdt for 76. gang og foregik i dagene 10. til 13. juli, blev besøgt af 100.000 mennesker.
Det tyske landsskue for Hereford, Bundesschau, afholdes kun hvert andet år og på forskellige dyrskuer rundt i Tyskland. I år var der tilmeldt 37 dyr fra 19 udstillere.
Det er en stor ære som Hereford avler at blive indbudt af et andet lands Herefordforening til at dømme deres bedste Hereford. Bent har nu dømt nationale Hereford skuer i fem lande: Norge, Sverige, Holland, England og Tyskland.
Med på turen til Tyskland var også Jytte Have og Anna.