+45 23371394
< tilbage 07-07-2026 - 16:33

Tre førstepladser, en andenplads, en tredjeplads og en ærespræmie på Landsskuet 2026

Vandrepokalen ”Bedste Hereford Par Landsskuet” vundet for fjerde gang

Rosenkær Polled Hereford udstillede på Landsskuet 2026 i Herning en tyr, en kvie og to køer med kalve.

Tyren Rosenkær Victory 563, f. 28.12.2024, efter Normanton 1 Laertes og Rosenkær Nicole, vandt tyreholdet fra 18 til 21 måneder. Rosenkær Victory 563 blev på Landsskuet solgt til Skibstedgaard Polled Hereford i Thy.

Kvien Rosenkær Abelline, f. 13.01.2025, efter Nordbæk High Roller ET og Nordbæk Tracy T310, tog førstepladsen i kvieholdet fra 15 til 18 måneder, der var Landsskuets største kvie hold med 11 kvier.

Koen Rosenkær Ullabella, f. 08.12.2023, efter Moeskær Monarch 1789 ET og Rosenkær Plum 481P, blev nummer to i ko holdet fra 2,5 til 3,5 år, der var Landsskuets største ko hold med 11 køer. Rosenkær Ullabella var udstillet med sin kviekalv, Rosenkær All Love, f. 22.12.2025, efter SRF Fort Worth 118F.

Koen Rosenkær Top Hit, f. 14.12.2022, efter Moeskær Waterloo 1586 ET og Rosenkær Nemesis, blev nummer tre i ko holdet over 3,5 år, som talte syv køer. Rosenkær Top Hit var udstillet med sin kviekalv, Rosenkær 577A Rosamond, f. 06.12.2025, efter Normanton 1 Laertes.

Køerne Rosenkær Ullabella og Rosenkær Top Hit vandt om torsdagen konkurrencen ”Bedste Hereford Par”, og parret blev tildelt en ærespræmie af dommerne, der var givet af Herefordforeningen. Bent modtog ved pokaloverrækkelsen torsdag eftermiddag vandrepokalen ”Bedste Hereford Par Landsskuet”, der er skænket af Kathrine, Anni og Hans Knudsen i 2011. Det er fjerde gang, at Rosenkær Polled Hereford modtager vandrepokalen for Bedste Par på Landsskuet, da vi også modtog pokalen i 2011, 2016 og 2018.

< tilbage