+45 23371394
< tilbage 25-01-2026 - 19:56

Første kalv i 2026, endnu en kviekalv

I går, torsdag den 15. januar kl. 0.05, fik vi den første kalv i 2026, en kviekalv, som vi har kaldt Rosenkær Breeze 583. 


Indtil nu har vi i kælvningssæson 2025-2026 fået otte kalve, syv kviekalve og en tyrekalv, så det tyder stærkt på, at året for Rosenkær Polled Hereford bliver et kvieår. Far til Rosenkær Breeze 583 er den australske tyr, The Ranch Remington R028, som vi nu har fået tre spændende kalve efter, to kviekalve og en tyrekalv, og som vi skal have en kalv mere efter i marts måned. Moder er Rosenkær Nicole, der var Supreme Champion på Landsskuet 2022, og som blev kåret til Hereford Miss Europe 2022. Rosenkær Nicole er mormor til vores anden The Ranch Remington R028 kviekalv, Rosenkær Miss Australia, f. 27.11.2025, som udvikler sig særdeles positivt, og tegner meget lovende med god tilvækst, længde og bredde. Indenfor de næste 3 uger skal vi have to kalve efter den irske tyr, Gouldingpoll 1 Duncan ET, hvorefter fem køer og kvier mangler at kælve.
 

< tilbage