< Tilbage

TYREN ROSENKÆR US-DOLLAR SOLGT TIL VADGAARDENS HEREFORD03-05-2024 - 14:31

844 kg. 15 måneder og 13 dage gammel

Rosenkær Polled Hereford var torsdag den 2. maj 2024 på tur til Nordjylland, hvor vi afleverede den 15 måneder gamle tyr, Rosenkær US-dollar, f. 20.01.2023, til Jesper Ettrup, Vadgaardens Hereford, Tolstrup ved Løgstør. Rosenkær US-dollar, der er kåret med 88 point i Helhed, og har en korrigeret 365 dages vægt på 739 kg, har en imponerende tilvækst, og vejede 844 kg. inden han forlod Rosenkær Polled Hereford, og blev kørt nordpå til sin nye ejer. Mor til Rosenkær US-dollar er Rosenkær Indiansummer, der bl.a. også er mor til Rosenkær Miss World, der i 2018 var Bedste Hereford (Supreme Champion) og Bedste Kødkvæg Hundyr (Interbreed-vinder) på Landsskuet, hvor hun blev solgt til Rempstone Herefords i England, samt kåret til ”Hereford – Miss Europe 2018”. Far er den canadiske tyr GH 8052 MVP 67Y. Morfar er den nordirske tyr Dorepoll 1 93N Nationwide ET. Vi håber på to kalve efter Rosenkær US-dollar næste år, da han for fem dage siden har løbet to af vores bedste hundyr, en ko og en kvie.

< Tilbage