< Tilbage

TYREN ROSENKÆR TIMELINE SOLGT TIL BORRIDSØ HEREFORD05-02-2024 - 21:07

Efter Hereford Miss Europe 2022, Rosenkær Nicole

Første avlsdyr salg i 2024, den 13 måneder gamle tyr Rosenkær Timeline, f. 19.12.2022, blev søndag den 4. februar 2024 leveret til sin nye ejer, Borridsø Hereford ved Finn Svenstrup, Borridsø ved Bjerringbro. Mor til Rosenkær Timeline er Rosenkær Nicole, der i 2022 var Supreme Champion (Bedste Hereford) på Landsskuet i Herning, og som blev kåret til ”Hereford – Miss Europe 2022”. Far er insemineringstyren Moeskær Waterloo 1586 ET, der er resultat af embryonimport fra den kendte Remitall West Hereford besætning i Canada. Rosenkær Timelines helsøster, Rosenkær Sweet Dream, blev på Landsskuet 2023 tildelt ærespræmie, og var med i Rosenkær Polled Herefords besætningsgruppe, som blev udpeget til Bedste Hereford Besætningsgruppe på Landsskuet 2023. Finn Svenstrup var i september 2022 også på indkøb hos Rosenkær Polled Hereford, hvor han købte kvien Rosenkær Showgirl efter den engelske tyr Normanton 1 Laertes og Rosenkær Indiansummer. Rosenkær Showgril var ved købet drægtig, og har fået en kvie efter den amerikanske tyr AL 10Y Hometown Big Bang 7MA.

< Tilbage