< Tilbage

KVIEN ROSENKÆR MVP SALLY SOLGT TIL HANS HAVE, KASTANJEGÅRDENS LANDBRUG19-11-2023 - 21:16

Kælve ca. 2. marts 2024

Lørdag den 18. november 2023 rejse kvien Rosenkær MVP Sally, f. 13.12.2021, efter GH 8052 MVP 67Y og Rosenkær Indiansummer fra Rosenkær Polled Hereford til Nordsjælland til Hans Have, Kastanjegårdens Landbrug, Annisse ved Helsinge. Rosenkær MVP Sally skal kælve ca. 2. marts 2024 ved den amerikanske tyr MF No Wastin Time 128. Vi ønsker Hans Have det bedste med Rosenkær MVP Sally. Hans Have har på Facebook skrevet om hans nye genetik på Kastanjegården:
”Vi har i weekenden hentet en ny avlskvie hjem til Kastanjegården, og vi er meget stolte over at kunne præsentere: Rosenkær MVP Sally. Sally er en mørk, dyb og meget kødfuld kvie, der samtidig er ekstremt rolig og tillidsfuld. Hun er drægtig ved insemineringstyren MF No Wastin Time 128, der lige nu topper hitlisterne. Ud over sit flotte ydre, så har Sally også baglandet i orden. Faderen er canadiske GH 8052 MVP 67Y, der i Canada har vist sit værd med stor avlssikkerhed på mælk og tilvækst. Moderen er Rosenkær Indiansummer, der selv har gjort sig flot på dyrskuer, men ikke mindst avlet mange topdyr. Specielt skal fremhæves datteren (halv søster til Sally) Rosenkær Miss World, der i 2018 blev supreme champion og interbreed vinder på Landsskuet. På samme skue blev Miss World solgt til den engelske dommer. Nyeste afkom af Rosenkær Indiansummer er den 10 mdr. gamle tyrekalv Rosenkær US-Dollar, der er helbror til Sally. Denne kalv er netop blevet vejet til en korrigeret 365 dages vægt på 739 kg! Tak til Bent Sørensen, Rosenkær Polled Hereford, for at vi måtte købe denne spændene kvie.”

< Tilbage