< Tilbage

KVIEN ROSENKÆR ROSE 499 TILDELT TO ÆRESPRÆMIER PÅ KIMBRERSKUET 202209-10-2022 - 20:36

Interbreed-vinder Bedste Kvie efter insemineringstyr

Rosenkær Polled Hereford udstillede på Kimbrerskuet, lørdag den 8. oktober 2022, den 22 måneder gamle kvie, Rosenkær Rose 499, f. 27.11.2020, der skal kælve om ca. to måneder ved den amerikanske tyr, MF No Wastin Time 129, og som er efter den irske tyr Gouldingpoll 1 Gold Spice og Rosenkær Mascha med den amerikanske tyr AL 10Y Hometown Big Bang 7MA som morfar. Rosenkær Rose 499 blev af Hereford dommeren udpeget til Næstbedste Hereford Hundyr, og tildelt ærespræmie. Rosenkær Rose 499 deltog med stor succes i to Interbreed-konkurrencer. I Interbreed-konkurrencen for Bedste Kvie, max. 24 måneder, efter insemineringstyr, blev Rosenkær Rose 499 af de tre dommere udpeget til en meget sikker vinder og tildelt ærespræmie. Det er første gang, at Hereford vinder denne Interbreed-konkurrence på Kimbrerskuet. Lige efter sejren deltog Rosenkær Rose 499 i Interbreed-konkurrencen for Bedste Hundyr af egen avl, hvor det blev til en flot tredjeplads. I begge konkurrencer deltog 20 dyr. På Kimbrerskuet var der udstillet 216 dyr fra 13 kødkvægracer heraf 19 Hereford.

< Tilbage